Nu har jeg været alene i Cambridge i fire dage, mens Tim fornøjer sig i Århus til en ‘konference’ (tsk).
Jeg har i stedet være ude at cykle for at se, om alting er som det plejer – og det er det sørme, i store træk. Hvilket ikke er dårligt. Her kommer nogle af de ting, jeg så på vejen – og ting, jeg har savnet uden at vide det.
Der er selvfølgelig min nye og meget fantastiske cykel. Især farven er skøn:
Marmelademissen – den røde hankat, som styrer vores gård lige så overlegent, som den gjorde sidst:
Ned ad Orchard Street:
Op til University Library:
Over broen ved Jerwood Library med nye studerende og punts:
Ned langs floden nord for byen med alle de små gyder:
Og videre forbi husbådene på vej hjem. Hele vejen ned langs floden øver de nye roere – smukt med solen over floden.
Til sidst det, der manglede, da jeg endelig nåede hjem igen – nemlig Tim (i køkkenet…). Og vores nye blender.


