Cambridgeliv - sæson 2

Selvom det nu næsten er forår, og Saftig Trio igen er i Danmark, vil vi alligevel gerne forsøge at give et indtryk af, hvor vores sidste to måneder i Cambridge gik. Der var altid lige noget andet, der var vigtigere end at opdatere bloggen, men nu skal det gøres, mens begivenhederne endnu er i frisk erindring og ikke er blevet til nostalgiske minder. Det sker snart …

Felix er ikke nogen bangebuks, høje lyde og højder og flyvemaskiner og selv andre mennesker end mor og far er spændende frem for skræmmende. Selvom hans far står en meter fra ham og svinger truende med en stor forskærerkniv, vælger han modigt at posere for kameraet på sin ni-måneders fødselsdag.Han har dog altid haft et lettere anspændt forhold til støvsugeren. Så længe den holder sig på afstand er det dog fint nok, som her hvor den lille mand også er hæmmet af nogle usædvanligt store fødder.
Udenfor er der anderledes trygt, selv en grå januardag kan man sove roligt i klapvognen på Ditton Meadows med udsigt til floden. Opmærksomme blogkiggere vil bemærke, at den gule barnevogn tidligere har stået præcis samme sted.
Og når man vågner, er der sol og smil på ansigtet.
Efterhånden var Felix blevet så dygtig til at rejse sig op, at det også skete ofte i løbet af natten. Og så må sengebunden flyttes, så der ikke sker faldulykker midt om natten. Men inden sengetid skal Felix først i bad, en aktivitet, han er MEGET begejstret for, ikke mindst når det lille, grønne badekar skal fyldes.
Og bagefter skal der læses, her den spændende fortælling om musen, som må igennem mange sære hunde, før den endelig finder sin egen hundehvalp med den runde næse.
Om dagen er det nu stadig hyggeligst at putte hos far.
Der findes dog også andre interessante mennesker i verden end mor og far – ikke mindst søde Anja, Felix’ første ven, som vi savner meget. Dejligt bare at hænge ud og spise boller.

I løbet af januar investerede Saftig Trio så i en bæresele som supplement til vores fine Didymos-slynge. Tim var ikke meget for at underminere sit cool, sorte akademiker-image ved at binde et seks meter langt stykke blåt og grønt bomuld om kroppen. Men bæreselen (i sort med rød stribe) ser ud til at være et hit. Det sagde jeg jo nok.
Noget andet, der er et hit, er Cambridges gamle bygninger i alt slags vejr – selvom det er svært at finde noget smukkere end Trinity Colleges Wren Library i blidt vintersolskin.
Det var indtryk fra januar – sidst på måneden kom Felix’ mormor og morfar på besøg og senere faster Inger og onkel Kim. Og mange andre spændende ting skete også, som vi skal se om ikke så længe.

Vi kom til Danmark uden problemer, ingen sne og is og aflyste fly dette år. Det var vi glade for, og vi havde også på fornemmelsen, at familien syntes det var rart, at vi nåede hjem.

Den 22. december var der julehygge med risengrød og juletræspyntning i Vanløse hos familien Netterstrøm-Wammen. Her er moster/faster Juliane omgivet af sine tre ældste søskendebørn inde ved juletræet.
Og det yngste skud på stammen, søde lille Alma, som tog sig en slapper på sofaen.

Senere blev Felix for første gang præsenteret for klassikeren ‘Nissebanden i Grønland’, og det var et stort hit. Måske kan fjernsynet alligevel gøre nytte som babysitter.

Dagen efter kørte vi af sted til Højby for at besøge Tims forældre, og vores lille julemand måtte tage sig en velfortjent lur efter al festivitasen.

Efter et kort stop i det Flohrske hus kørte vi til Ellinge Lyng for at holde jul med Felix’ morforældre i sommerhuset. Her har Frøen været i kirke for første gang og er klar til at spise julemiddag – den stod vist på lækker mad fra glas.

Og ikke længe efter stod den på nattøj og sengetid efter et glimt af juletræet.

Efter god engelsk skik blev der derfor åbnet gaver julemorgen. Papir og bånd var ikke overraskende det mest spændende.

Senere samme dag var vi ude at vandre i den smukke, stille natur, og Felix tog sig en lur i en ægte barnevogn.

Kameraer er spændende, så det er heldigt, at morfar ikke har noget imod at vise, hvordan sådan et fungerer.

Og d. 25. om aftenen kom familien fra Vanløse til middag og blev et par dage. Her en tur på stranden i frisk vind og havluft.

2. juledag gik turen tilbage til Højby, hvor der vist var nogle bedsteforældre, der var glade for at se den Lille Frø. Og vice versa.

Og hvem der var gladest for turen i Brugsen i indkøbsvogn står ikke helt klart. Men stor begejstring over hele linjen.

Tilbage i København blev der også lige tid til et hurtigt besøg hos Martine og David, hvor den stod på amerikanske pandekager og store krammere.

Kort før 2011 rindede ud, nåede Felix at opdage en ny evne – at stå op uden støtte. Meget spændende, selvom det kun drejede sig om få sekunder.
At posere som en sand, romersk imperator har han til gengæld kunnet længe. Også kendt som ‘det hemmelige tegn’.

Årets sidste aften blev fejret i selskab med Christian, Lone og lille Siff, og det ser ud til, at det var noget, der passede de to unge mennesker godt. Begyndelsen på et smukt venskab?

Tak for et uforglemmeligt og fantastisk 2011.

Det blev december, og for første gang i sit liv skulle Felix konfronteres med nisser, risengrød, julepynt, julemad og lys i grantræerne. Han tog det pænt.

Her bliver han indviet i den wammenske tradition med at spise risengrød og drikke varm frugtsaft den 1. december. Nissehue og rødt tøj er valgfrit.

Ikke længe efter kom Anja og hendes mor Tina på besøg for at lave julesmåkager, og det var en stor succes.

Den første lørdag i december var vi alle tre til Mill Road Winter Fair i
strålende solskin og elleve grader, og det indbød helt klart til at stå
og spise hjemmelavede pølser med dyrekød og stirre på de mange
mennesker.

I løbet af meget få dage opdagede Felix pludselig, hvor fantastisk meget bedre et udsyn man får over verden, når man rejser sig op (med lidt hjælp fra møbler, puder og voksenben). Man kan for eksempel kigge ned på fødderne.

Midt i december fik vi besøg igen, denne gang af Christian og Lone og deres smukke datter Siff, som charmerede både Felix og os andre.

Vi fik vandret rundt i byen og besøgt Tims kollegie – her på vej over “Sukkenes Bro” med den gule barnevogn.

Og så var der nissetøjet. Det var noget med en udfordring, som måtte besvares. Og erkendelsen af, at denne her form for løjer nok kun går an i et par år, så det skal nydes.

Da de søde mennesker var rejst, måtte vi hurtigt bekæmpe det snigende savn ved at finde på sjov med spejle. Det virkede.

Efterfølgende forsøgte Felix at få fred til at læse sin bog, mens hans mor desperat prøvede at fange hans opmærksomhed. Bøger er et hit, og soveværelset er et godt sted at være.

En grå decemberdag slæbte jeg Tim og Frøen med ud til Tinas koloni for at se, hvordan det stod til. På trods af den barske årstid og den sparsomme plantevækst var det som altid en opløftende oplevelse.

Sådan gik december i Cambridge. Den 21. tog vi af sted til Danmark for at fejre jul og nytår med familie og venner – mere om det senere. Men en af de største ting i den måned var alligevel, da Felix lærte sig en ny og meget nyttig færdighed: At kravle.

Dagen efter Felix fyldte et halvt år besluttede vi – måske lige sent nok – at han hellere måtte begynde at spise noget andet end mælk, hvis han skulle blive på sin imponerende vækstkurve. Vi begyndte blidt med risgrød, og han spiste med undren og stor fornøjelse, mens hans mor tudede og hans far smilede. Det er stort at se sin lille bitte baby pludselig spise selv.

Siden har Frøen stort set været ustoppelig hvad mad angår: Der er ikke
meget, som ikke falder i hans smag og bliver sat til livs – især ikke,
hvis man selv kan få lov at pille ved det. Det vil blive illustreret i
et senere indlæg.

Trods Felix’ meget centrale tilstedeværelse i vores liv, er der stadig også noget, der hedder Saftig Duo. Så den 11. oktober fejrede vi 3-års bryllupsdag med østers og champagne, efter den unge herre var gået i seng.

Ikke mange dage efter kom Marie Louise, No, Ulrik & Ursula på besøg i Cambridge. Og Felix var meget begjstret for at have besøg af specielt sin fætter og kusine. Det var vist gensidigt. Vi lavede også mange spændende ting, tog på sejltur på floden, spiste på italiensk restuarant, spillede spil, gik i Botanisk Have, spiste is og besøgte Natural History Museum i London. Her spiser vores glade & skøre gæster frokost i museets cafeteria.

Ikke så længe efter efterlod vi familien i storbyen og tog undergrunden hjem med en meget træt Felix.

De sidste tre dage af familiens besøg boede de hos os i Broadmeadows, og om morgenen gik der ikke lang tid efter Frøen havde sagt sit første kvæk, før der pludselig sad to glade børn hos ham i sengen. DET var hyggeligt.

Efter familien Netterstrøm-Wammens afrejse gik resten af oktober med kolonihavebesøg, masser af grød og mos, leg og nye færdigheder (fx siderulning og spisning med egne hænder). Og arbejde og ture langs floden og besøg af gode venner

I begyndelsen af november tog vi så et smut til Danmark, nærmere bestemt Højby, for at fejre Annas 75-års fødselsdag. Det var en dejlig weekend med dejlig mad og drikke, godt selskab, og masser af mennesker, der gerne ville lege med og holde Frøen.

Her viser faster Anne Marie Felix, hvordan det spændende nye legetøj fungerer.

Og her har faster Hanne fået godt fat om den lille fest-gæst, som på sin bedstefars opfordring øver sig i at pifte. Indtil videre er det mest savl, han får frem, men en dag skal det nok lykkes.

Det er dejligt at sidde hos bedstefar og snakke med fødselsdagsbarnet.

På det korte besøg nåede vi også lige forbi Gentofte, hvor Frøens morfar fik lov at holde ham, mens mormor så beundrende til.

Tilbage i Cambridge kunne Felix så genoptage en af sine yndlingsbeskæftigelser: At ligge på dobbeltsengen og stirre kontemplativt på træerne uden for vinduet.

Men snart var der igen besøg, denne gang fra Martine, som hang ud i en uges tid og lavede dukketeater (med stemmer) for Frøen. Ind imellem blev der også tid til at spise desserter og gå tur ved den smukke flod i solskin.

Og mens Martine tog et smut til London, overtog fætter Mikkel underholdningen af Felix. Eller måske var det omvendt. Hyggeligt, i hvert fald.

Efter besøgene var det igen tid til at slappe af og lege alene, og det bedste sted at gøre det, er stadig dobbeltsengen. Når man ikke kigger på træer, kan man bruge timevis for at tænde for lys og musik i den magiske stjerne, som Felix har fået af Kasper og Brigitte. Vi takker (især for det dæmpede lydniveau).

Eller man kan hænge ud med sin mor og tage sjove billeder.

I næste indslag er det snart jul, og det giver mange nye oplevelser. Og en ny og afgørende evne…

Når nu det er blevet vinter, kan man jo godt blive fristet til at genopleve lidt sensommervarme og solskin i Cambridge. Og det var der masser af hele september, hvor vi havde besøg fra Danmark i flere omgange, og hvor Felix oplevede helt nye ting.Det største var, at han lærte at sidde selv (næsten) uden støtte. Det gav verden et helt nyt perspektiv, og det kunne man kun blive glad i låget af.Og så var der jo det med vandet: Lille Frø var i svømmehallen for første gang, og det var en stor succes. Men inden skulle man jo lige øve sig hjemme i badeværelset.Under rugbyverdensmesterskaberne i New Zealand måtte Felix tidligt op for at følge med i de spændende kampe sammen med Tim.Normalt er Felix dog mere til Liverpool FC og afslapning på sofaen.Eller afslapning i den gule barnevogn med yndlingsblomsten.I begyndelsen af september kom Solveig, Leif og Jacob på besøg i Cambridge under deres Englandsrundfart, og Felix fik selskab under legetrapezen. Den slags ting bliver man aldrig for stor til, åbenbart. Sidst i september fik vi besøg af to små lyshårede trolde og deres forældre. Felix var meget begejstret for selskabet og lettere paf over den dynamiske aktivitet, der invaderede vores hjem. Her ser man dog Anton og Emil i en stille stund, fordybet i isens mysterier i solen på Jesus Green.Senere tog vi alle sammen ud at punte på Cam. Felix var mere optaget af udsigten end kameraet, men for ham var det også første gang på floden.Det var dejligt at have besøg af familien Viuff, og vi havde en fornemmelse af, at de også hyggede sig med mad & øl, sejltur og ikke mindst den 80’er-musikkavalkade, som blev gennemspillet en aften, hvor de tre små sov sødt.Efter sådan et besøg kan man godt blive lidt træt….Men snart er Felix frisk igen og klar til at besøge sin veninde Anja, som er seks uger ældre end ham og bor ude i en kolonihave, hvor der også er masser af nyt legetøj. Anja er nu den mest spændede.7.oktober fyldte Felix så 6 måneder, og i dagens anledning lavede jeg en lagkage til de flinke gæster, som kom for at fejre ham om aftenen. Felix fejrede til gengæld dagen med at begynde at spise grød dagen efter. Lagkage må vente et par år endnu.Farvel for nu og på gensyn i oktober – hvor Frøen måske har lært at kaste med sin fodbold i stedet for bare at sutte på den.

Så er vi næsten klar til at tage Felix med til Danmark – vi skal dog lige have hentet et pas til ham i London i morgen. Spændende at se, hvordan han klarer togtur og London-smog.

Her er i hvert fald nogle billeder fra de seneste uger.

Felix sover i sin fine gule dragt, som Christian og Lone har foræret ham:

Et møde med den meget store hane, som Martine sendte. Skræmt?

Så skulle man lige sove, helst hos far.

Og en tur i slyngen hos mor.

Meget små fødder…

Moster Malvise kom på besøg. Det var vist heldigt, at vi fik lov at beholde ham.

Og hun medbragte en meget populær guldsmed, som man desværre ikke helt kan nå endnu.

Felix vinker farvel for nu. Vi ses i Danmark.

De sidste tre måneder i vores rare by har været fyldt med arbejde, flytning, venner og forberedelser til Aliens ankomst. Nu er det for længst blevet forår, og i dag er ventetiden officielt slut – så må vi se, om Alien er enig.

Her er nogle indtryk fra de seneste måneder – først var det farvel til Celtic House, hvor Tim her står i køkkenet, som altid:

En Lancashire-salad – interessant brug af blodpølse, bacon og æg, som kan anbefales:

En tur i Botanisk Have i solskin:

Dejligt solskin:

Kort efter fik vi besøg af Martine – dejligt at dele vores nye hjem med nogen hjemmefra:

En tur på St. John’s College:

… hvor Tim i øvrigt er blevet Research Fellow – her på vej til velkomstmiddag iført kåbe og nypudsede sko:

36 uger henne og stadig godt tilfreds:

Christian og Lone kom på besøg og hjalp med at bære en gratis babyseng hjem langs floden:

Men vi fik også spist, spillet Settlers, gået på pub og vandret ture rundt i forårssolskinnet. Her foran nyudsprungne krokus på Downing College:

Og påskeliljer på The Backs:

Pastys og mere solskin på en bænk ved Trinity College:

En tilfældig aften nogle uger senere, på vej hjem over floden.

Foråret er kommet, og vi glæder os til at gå tur langs floden og Midsummer Common sammen med en meget lille og ny person.

Vi var tvunget til at holde juleaften i Cambridge, fordi vore fly blev aflyst i sidste øjeblik. Og selvom det var ærgerligt, og vi savnede vores familier, blev det alligevel en rigtig hyggelig dag.

Vi købte et lille juletræ, bagte finskbrød og tændte lys:
Vi gav hinanden gaver:
Og tog på restaurant og spiste dejlig mad:
Et par dage senere nåede vi endelig til Danmark, hvor der lå rigtig julesne:
Og is på Øresund:
Til nytårsaften hos Christian og Lone var der quiz – efter tvillingerne var gået i seng:
Det vindende hold:
Og det andet hold:
Og quizmasteren, der krammer en sen gæst:

Inden vi igen tog fra København var vi lige ude og se juletræ en sidste gang og her fik Alien æren af at møde Rumle, som vist syntes, at det møde var ret hyggeligt.

Et par dage efter tog vi videre til Højby og siden Århus, hvor vi endelig langt om længe fik set Aros indefra. Dejligt sted – selvom nogen vist har ladet sig inspirere af Guggenheim i New York…

Og så var det ellers tilbage til Cambridge – næste gang, vi kommer til Danmark, er det forhåbentlig i selskab med Alien som rigtig baby.

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at lave en lille samling billeder fra vores helt igennem vidunderlige bryllupsrejse til Rom i december. Det var en fantastisk tur, som vi ikke kunne have forestillet os bedre. Eneste minus var, at den ikke varede længere.

Vi ankom til 18 grader og skulle lige vænne os til solen – her på Piazza della Republicca:

De smukke okkernuancer på husene gør sig godt i solen:

Uden at have planlagt det står man så pludselig ved Forum Romanum:

Ponte Cestio til det gamle hospital på Isola Tiberina:

Ind forbi Pantheon, selvfølgelig:
Dagen efter faldt vi over Colosseum og var meget glade:

I Colosseum med yndlingsapparatet:

Lysindfald i Peterskirken:

Og udsigten oppe fra kuplen:

Aftenlys i en af de småbitte gyder:

Solskin på den ikke-katolske kirkegård, beboet af tusind katte:

Og der blev taget billeder:

Her af en mand, der øvede saxofon alene ved Tiberens bred:

Frokost på den spanske trappe:

I det hus, hvor Goethe boede under sine Rom-rejser, fandt Tim sin rette plads:

På vej ud til middag – alle tre:

Nat over Trajans markedsplads – og farvel til Rom. Vil aldrig glemme denne tur.

Efter utallige opfordringer – eller i hvert fald et par stykker – kommer her nogle billeder af vores nye lejlighed i Broadmeadows. Og af maven, som bliver større og større.

Vi fik nøglerne d. 12. februar – det er dem Tim prøver at vise frem:

Stue og køkken i et – men tre gange så stort som Celtic House (og med blandingsbatteri i køkkenet!):

Og det første, man gør, er selvfølgelig at lave noget mad:

Sætte den nye globus op:

Og tage billeder – af arbejdsværelset/gæsteværelset/kommende babyværelse:

Og soveværelset:

Og maven:

Mere følger senere – både Rom og julebilleder og flere fotos fra Brede Enge.