Selvom det nu næsten er forår, og Saftig Trio igen er i Danmark, vil vi alligevel gerne forsøge at give et indtryk af, hvor vores sidste to måneder i Cambridge gik. Der var altid lige noget andet, der var vigtigere end at opdatere bloggen, men nu skal det gøres, mens begivenhederne endnu er i frisk erindring og ikke er blevet til nostalgiske minder. Det sker snart …

Felix er ikke nogen bangebuks, høje lyde og højder og flyvemaskiner og selv andre mennesker end mor og far er spændende frem for skræmmende. Selvom hans far står en meter fra ham og svinger truende med en stor forskærerkniv, vælger han modigt at posere for kameraet på sin ni-måneders fødselsdag.Han har dog altid haft et lettere anspændt forhold til støvsugeren. Så længe den holder sig på afstand er det dog fint nok, som her hvor den lille mand også er hæmmet af nogle usædvanligt store fødder.
Udenfor er der anderledes trygt, selv en grå januardag kan man sove roligt i klapvognen på Ditton Meadows med udsigt til floden. Opmærksomme blogkiggere vil bemærke, at den gule barnevogn tidligere har stået præcis samme sted.
Og når man vågner, er der sol og smil på ansigtet.
Efterhånden var Felix blevet så dygtig til at rejse sig op, at det også skete ofte i løbet af natten. Og så må sengebunden flyttes, så der ikke sker faldulykker midt om natten. Men inden sengetid skal Felix først i bad, en aktivitet, han er MEGET begejstret for, ikke mindst når det lille, grønne badekar skal fyldes.
Og bagefter skal der læses, her den spændende fortælling om musen, som må igennem mange sære hunde, før den endelig finder sin egen hundehvalp med den runde næse.
Om dagen er det nu stadig hyggeligst at putte hos far.
Der findes dog også andre interessante mennesker i verden end mor og far – ikke mindst søde Anja, Felix’ første ven, som vi savner meget. Dejligt bare at hænge ud og spise boller.

I løbet af januar investerede Saftig Trio så i en bæresele som supplement til vores fine Didymos-slynge. Tim var ikke meget for at underminere sit cool, sorte akademiker-image ved at binde et seks meter langt stykke blåt og grønt bomuld om kroppen. Men bæreselen (i sort med rød stribe) ser ud til at være et hit. Det sagde jeg jo nok.
Noget andet, der er et hit, er Cambridges gamle bygninger i alt slags vejr – selvom det er svært at finde noget smukkere end Trinity Colleges Wren Library i blidt vintersolskin.
Det var indtryk fra januar – sidst på måneden kom Felix’ mormor og morfar på besøg og senere faster Inger og onkel Kim. Og mange andre spændende ting skete også, som vi skal se om ikke så længe.