Dette er blot en kort opdatering om livets gang i Cambridge. I dag fylder Felix tre uger, og han fejrer det med at spise ved moders taverne og råskide i samme ombæring. Det bliver efterfulgt af en gammelmands-gnækken, men når man siger “Ole Ernst” til ham, så bliver han sur. Det kan man vel heller ikke bebrejde ham. Af hensyn til moderens blufærdighed udelader vi billeder af ammesituationer.
Vi havde også besøg af sundhedsplejersken i dag, som skulle veje Felix og høre om alt går, som det skal. Vi synes selv, at knægten er glad og fro for det meste, bortset fra de apokalyptiske vredesudbrud, når maden ikke bliver serveret omtrent tredive sekunder før han opdager, at han er sulten. Hans glubende appetit er resulteret i, at sundhedsplejersken kunne veje ham til 4300 gram, så han har i gennemsnit taget 300 gram på per uge. Det er 100 gram mere end forventet. Godt gået, knægt. Mens Juliane rendte et ærinde i byen, legede Felix og Tim klæd-ud-fest i anledning af tre-ugers-dagen. Nedenfor ses Felix i sit Ku Klux Klan-kostume.
Vi fik også haft besøg af Julianes forældre inden påske. Det var pragtfuldt med besøg hjemmefra, og Felix var meget glad for endnu flere mennesker at putte hos. Det var vist gensidigt. Besøget resulterede dog også i nogle tumultariske scener, når Hr og Fru Wammen var ved at komme op at slås om at få lov at køre med den gule barnevogn langs Cam. Vi fandt dog et foto fra en rolig stund, som ses nedenfor.
Efter Julianes forældres besøg har vi så småt forsøgt at indrette en mere almindelig hverdag med Felix i vores liv. Nedenfor ses Tims forsøg på at fordybe sig i Henri Bergsons tidsfilosofi efter at have fodret Felix.
I dag var Juliane i øvrigt alene i byen for første gang siden fødslen. Hun gik til foredrag på universitetet, hvor Jane Goodall
fortalte om sit fascinerende liv med studier af chimpanser i Gombe i
Tanzania. Det var dejligt at komme ud blandt voksne mennesker.
